Menu

HIF med i Topcenter Roskilde

image
Jakob Hermansen
08. januar 2018 kl. 09:48
Hvalsø IF Fodbold har indgået aftale om at bakke op omkring Topcenter Roskilde

Hvalsø IF Fodbold har indgået aftale om at bakke op omkring Topcenter Roskilde. Topcenter Roskilde er kort sagt DBU's forsøg på at tilbyde noget mere til de bedste drenge i 
breddeklubber i U10-U12, i form af fælles træningspas mellem breddeklubber. DBU har haft et ønske om at etablerer sådanne topcentre 15-20 steder i Danmark. Roskilde KFUM og
RB1906 (FC Roskildes moderklub) har indgået et samarbejde om sammen at drive dette i Roskilde og dermed etablerer Topcenter Roskilde. Man kan læse mere om Topcenter her:
https://www.dbu.dk/nyheder/2017/juni/bedre_traeningsmiljoe

Disse fælles træningspas er desværre kun for de bedre drenge og slet ikke for piger som HIF også har påtalt er en klar mangel i dette og bedt DBU komme med lignende tilbud for piger. 
Det betyder at det ikke er alle drenge i hver årgang der vil blive tilbudt dette.

Som breddeklub er vi ikke 100% begejstrede for at det kun er for de bedste. Vi har bla. en bekymring om at det kan danne splittelse på de enkelte hold og som ikke er for holdets 
eller klubbens bedste samt en anden bekymring der går på om det er for tidlig for f.eks U10 drenge. Vi tror også på at vi med de initiativer der er i gang i HIF i form af f.eks: fredags Disney træning, Regionstræning med FC Roskilde, træning med årgang over for dem der vil udfordres
lidt mere kan tilbyde noget så stort set alle bliver udfordret og motiveret tilstrækkeligt.

Men vi vil gerne bakke op om ideen og vi har derfor besluttet i samråd mellem alle trænere og holdleder for U10-U12 at prøve det af for et enkelt hold. Derfor vil nogle af de bedste 
drenge for U12 blive tilbudt dette i foråret 2018 og vi vil herefter se på om det skal tilbydes for U10 og/eller U11 drenge også. Men det tilbydes altså ikke U10 eller U11 i denne omgang.

HIFs kontakt personer for dette vil blive Morten Nordland som i dag er U12 træner i HIF og Jakob Hermansen som overordnet ansvarlig kontakt person.

Evt. spørgsmål til vores deltagelse i dette samarbejde er meget velkomne og kan rettes til Jakob.

 

Luk