Menu

Årsberetning af formanden for 2025 Hvalsø IF Fodbold

image
27. marts 2026 kl. 10:36
Læs formandens beretning på årets generalforsamling om året der gik

Her følger en kort gennemgang af året for de forskellige aktiviteter og begivenheder i HIF i 2025.

Seniorer

Seniorer er - som bekendt - en stor forskelligartet holdgruppe bestående af 8 mandskaber - hver med deres måde at "leve" foreningslivet ud på. 

Den trænende holdgruppe - bestående af 3 HS/mandskaber 2 KS/mandskaber samt U/19 - er naturligvis meget synlige i klubbilledet med flere gange ugentlig træning + kamp. Det er naturligt nok, de nævnte hold, mange forbinder med HIF- seniorer.  Glemmes skal dog ikke de - i træningsmæssig forstand - ikke helt så synlige mandskaber på veteransiden 8/M +40, 8/M +45 og Old Girls +28.  Old girls har som de andre hold et fantastisk samvær og træningsmiljøet gruppe for gruppe bliver stærkere og stærkere. En - på alle måder - styrkemæssig opbygning der har været i gang længe og som vi - med stor hjælp fra trænersidens - konstant bygger videre på.  Vi kan se at HS/2 er godt på vej til og kunne konkurrere med de bedste om oprykning til S/3. Lidt det samme gælder ift. U/19` s avancement fra rk. 2 til nu rk. 1.

Den konstante ud-/opbygning af afdelingen er noget der dagligt er fokus på - klubben vil - uden at vi taber enkelte på vejen - videre og det gør vi bl.a. ved hele tiden og sørge for, at de fysiske rammer er i orden og at alt relevant træningsudstyr er til stede sammenholdt med vores store ønske om, at de - til enhver tid - bedst mulige trænere og ledere findes i Hvalsø IF. Fodbold. Vi stiller gerne - på alle områder - de største krav til os selv ift. den udvikling vi gerne ser komme i HIF.

2025 blev, på resultatsiden, et stort år for HIF og seniorerne. Og for og starte på den lokale top - HS/1 - fortsatte vi - pr. foråret 2025 - den lige march tilbage i serie 1. Succesen udeblev ikke og vi vendte - pr. juni 2025 - tilbage til serie 1 hvor det - i denne omgang dog kun blev til et halvt år i rækken.

HS/2 prægede deres serie 4 og håbede længe på, at man kunne følge med vores naboer en række højere op. Den gik desværre ikke idet holdet måtte nøjes med en 3. plads.

HS/3 klarede igen skærene i deres serie 5 hvilket er yderst tilfredsstillende med de mange stærke "førstehold" der fandtes i rækken.

KS/1, KS/2 havde - for begge mandskabers vedkommende - absolut fornuftige sæsoner og den øjeblikkelige styrke i KS holdgruppen kan bl.a. læses i antal tilmeldte hold. 

Veterangruppen - og de 2 implicerede mandskaber havde - uden og genere nogen - noget forskellige sæsoner med flest gevinster til veteraner +45. Men samlet set var gevinsten nok størst når holdene arbejdede sammen i pokalspillet - en turnering der først slutter i 2026.

Old Girls var ikke med i nogen turnering igennem 2025. Valgte i sæsonen - med nogle dårlige oplevelser i erindring - og holde sig ude af DGI spillet.

Men året gik endda mere end godt og antal piger til rådighed steg. Det betød så, at holdet - pr. december 2025 - igen tilmeldte sig turneringsspil - og nu i DBU- regi.

U/19, 1 og træner-/lederteamet omkring mandskabet har, uden overdrivelse, ydet en fortræffelig indsats ift. og holde den store spillertrup i gang på bedste vis. Pænt over 30 spillere er til rådighed og vi er som forening "nogle skarn" hvis vi ikke sørger for og få dem alle godt videre. Resultatmæssigt flyttede holdet sig i 2025 fra rk. 2 til nu rk. 1.

Tak til alle trænere, ledere og hjælpere for assistancen i en fin, fin 2025- sæson. Vi har meget og takke jer alle for i en tid hvor det - sagt ligeud - bliver vanskeligere og vanskeligere og finde de rigtige folk til de rigtige pladser.

Ungdomssiden.

Der arbejdes blandt ungdomstrænere og holdledere rigtig flot med vores mange ungdomshold. Samtidig er der et virkelig godt samarbejde mellem vores hold på ungdomssiden. Vi er stolte over, at så mange børn og unge har valgt at spille fodbold i HIF, og rigtig mange af dem deltager også i de forskellige sociale aktiviteter, vi har kunnet tilbyde. Meget stor ros til alle trænere og ledere i afdelingen og ikke mindst vores ungdomsformand Jesper som gør en stor indsats.

I juni 2025 afholdte vi fælles ungdomsdag i klubben med deltagelse af alle ungdomshold. Det var en dejlig dag, med socialt samvær, fodbold, sjov og medaljer til alle deltagere. AGNES gav et flot sponsorat til denne dag, der blev brugt på bespisning, drikkevare, musik og anden underholdning. Tak til AGNES for dette. Vi håber at en årlig, samlet ungdomsafslutning kan blive en tradition i klubben.

For 33. gang blev der sidste sommer afholdt fodboldskole i HIF i samarbejde med DBU Fodboldskole. Mere end 130 drenge og piger deltog med stor succes under ledelse af skoleleder Jens Folman under DBU fodboldskole koncept og vi store forventninger til at 2026 også med Jens Folman som skoledeler bliver en stor succes og forventer deltagelse af 160 drenge og piger.

Vi har fortsat et godt samarbejde med Såby Fodbold på flere ungdomshold, hvor vi samarbejder til glæde for de unge, så vi sammen kan sikre, at der er tilbud i Hvalsø og Såby til dem, der ønsker at spille fodbold.

Der er godt gang i alle årgange op til U14, men dog ikke helt den samme aktivitet på pigesiden som på drengesiden.

I 2026 bliver HIF igen vært for Pigeraketten. Dette sker blandt andet på baggrund af at vi har åbnet et pigehold for U8/U9. Der er flot tilslutning af piger, og de har to engagerede trænere som gør meget for pigefodbolden pt.

Der er holdt 2 ungdomstræner samlinger med rigtig god tilslutning og sammenhold og disse trænersamlinger forventes at forsætte i 2026. 

Vi har haft en del trænere på træneruddannelser, og vi ser den tendens fortsætte her i 2026. I alt 5 trænere har været eller kommer på C2 kursus, og en på B kursus. Der er herudover blevet givet udtryk for ønske om C3 kursus fra flere trænere i 2026. 

Der er et ønske om at vi finder et større stævne (evt. med overnatning) som vi som klub deltager i med alle hold der har lyst til dette. Ungdoms formand arbejder videre med dette i 2026. 

Der er fokus på at få koblet hold op på forskellige indtjenings opgaver i klubben som f.eks. flagopsætning. 

Kæmpe tak til ungdomsformand Jesper Haxholm og alle de mange frivillige trænere og holdleder for jeres imponerede og store indsats med ungdomsfodbolden i HIF.

Den økonomiske udvikling var i 2025 ikke tilfredsstillende, idet HIF kommer ud med et underskud på ca. 100 tkr. Dette underskud kan henføres til manglende sponser indtægter på ca 60 tkr og større driftsudgifter, primært til indkøb af spiller- og træningstøj, som ikke kunne dækkes af sponsorater. Bestyrelsen fremlægger et budget for 2026, der viser et resultat, der stort set balancerer, herunder indstiller bestyrelsen via budget for 2026, at generalforsamlinger godkender kontingenter for 2026, der generelt viser at kontingent øges med 100 kr per medlem for alle stort set alle medlemmer. Derudover er der igangsat tiltal med at øge indsatsen på sponser arbejdet, som forhåbentlig bringer sponsorindtægter tilbage på det niveau, vi ved der kan indgås sponsorater for i HIF. Bestyrelsen vil i 2026 arbejde for at skabe et overskud der bidrager til udbygge egenkapital med noget af det som er tabt i 2025. Egenkapitalen lyder på ca 135. tkr ved udgangen af 2025.  En kort gennemgang af økonomien vil blive præsenteret af kassereren efterfølgende. HIF har haft omkostninger på 870.599 kr. i 2025, og med 499 aktive medlemmer bliver det en omkostning på 1.745 kr. pr aktivt medlem. Et tal der kan sammenholdes med det, der betales i kontingent.

Klub- og baneaktiviteter: En voldsomt imponerende indsats af de ansvarlige for bane og klubhus (Per, Bruno, Dean, Kridterbanden, Agnes, Klogehjørnet og andre der gør en stor indsats). De har gjort, at vi er kommet fornuftigt igennem træningspas og kampafvikling.  Trods en gennemgribende renovering til ca. en million for 5 år siden, har den nye opvisningsbane også i store dele af 2025 være ubrugelig som kampbane. Dialogen med Lejre kommune om udbedring af banen blev sat i gang i 2019. i 2025 er der test med forskellige former for gødning og vanding, som forhåbentlig resulterer i en løsning, der giver os en bane, der kan bruges permanent i 2026, hvis alt går vel. Bestyrelsen forventer i 2026 at fremsende ansøgning på at banen ændres til kunstgræs, da vi ikke tror på den anden løsning med gødning og vandning på den lange bane. Ellers råder vi i øvrigt over et yderst tilfredsstillende anlæg - der plejes med stor omhu af kommunes grønne folk og Kridtehold i fællesskab.

Tutten og sociale aktiviteter. Jeg vil også rette en særlig stor tak til Christian Plank og ”Klogehjørnet”, som har stået for og gennemført mere end 50 sociale arrangementer i 2025. F.eks. fællesspisninger, forplejning til hold arrangementer, arrangementer i forbindelse med udvalgte internationale kampe og fester i klubben. Det er tydeligt at mærke, at deres indsats har løftet og styrket det sociale sammenhold i klubben og en særlig tak til dem også for denne indsats.

Den fungerende 365/dages lukkevagt skal også nævnes - stor ros og tak for hjælpen til de implicerede lukkevagter og ikke mindst Per Møllers styring af det. Hvorfor Lejre Kommune ikke vil honorere denne pedelindsats, forstår vi stadig ikke.

Materiellet, beklædningen m.v. i afdelingen styres flot af Lennart Olsen og Bruno Rasmussen. Den enorme foreningsvask af træning- og kamptøj varetages fortsat af familien Kildelund til vores store tilfredshed.

Kommunikation til og fra klubben og sponsorarbejdet.  Der er forsat en god del aktivitet på vores Hjemmeside - med ugentlige reportager, historier fra mandskaberne til medlemmerne og omgivelserne i øvrigt. Stor tak til Morten Knudsen for dette arbejde. I 2025 har Frederik Plan og Casper Heitmann også kastet sig ind i arbejdet med klubbens tilstedeværelse på Sociale Medier og der er kommet godt i gang med det, også stor tak til dem. På sponsorsiden har Jeppe Carlsen med hjælp fra flere arbejdet med sponser arbejdet. Tak til Jeppe for hans indsats. I 2026 vil sponser arbejdet blive styrket ved at Poul Tøj, Jens Arne og Bent Olsen har tilbudt at gøre noget mere med det. Det sætter klubben står pris på at de (igen) vil arbejde med. Tak til alle vores sponsorer for deres trofaste støtte til det arbejde, der udføres i HIF.

I 2025 har vi udover den ”daglige” normale drift også arbejdet med:

  • Genetablering af ny opvisningsbane i dialog med Lejre kommune
  • Lejre Idrætsunion og Folkeoplysningsudvalget – Jens Nielsen deltager i disse fora for HIF
  • HIF Web shop på hvalsoeif.dk med HIF spiller og træningstøj samt forskelligt merchandise
  • HIF-loppemarked i hallen gennemført i efteråret 2025 med enestående hjælp fra ”Agnes”

Tiltag og områder som vi arbejder videre med i 2026:

  • Yderligere styrkelse af sponsorarbejdet
  • Genetablering af ny opvisningsbane i dialog med Lejre kommune
  • HIF-loppemarked i Hvalsø Hallerne
  • Dialog med ”Pinsegruppen” om deltagelse i Pinse arrangement i Hovedgade
  • Flere tilbud fra tutten til også lokal området udenfor ”fodboldfamilien”

Alt i alt var 2025 et fornuftigt år for HIF, og vi håber, at 2026 bringer endnu flere gode trænere, frivillige samt spillere til HIF. Endnu en gang en kæmpe tak til alle frivillige i og omkring klubben - tak venner - uden jeres indsats var det ikke gået helt så godt. Uden jer og jeres indsats, ingen klub – tak.

 

Gang i klublivet. Stigning i medlemstallet for aktive på 25 fra 2025 til 2026.

Udvikling i medlemstal-fra ”DIF-rapporten” i Klub Office

 

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

Mandlige aktive

385

393

409

401

366

362

268

331

340

354

Kvindelige aktive

112

131

136

135

106

100

103

118

124

145

Aktive i alt

497

524

545

536

472

462

371

449

464

499

Passive

70

50

55

58

57

51

189

122

114

112

 

 Jakob Hermansen - Formand for Hvalsø IF Fodbold

Seneste nyheder

  • Senior
    Var pinsefesten optakt til noget endnu større..?
  • Senior
    Fra chokstart til magtdemonstration – HS1 storsejrer
  • Senior
    HIF holder fast i toppen efter sejr over ubesejrede Svogerslev
  • Generelt
    Optakt: Herresenior 1 spiller hjemme på Hvalsø Stadion på lørdag
  • Senior
    HIF tog fortjent sejr i tæt Serie 2-opgør
  • Senior
    Optakt: Stor fodboldweekend på Hvalsø Stadion
  • Senior
    Hvalsø IF i målhumør
  • Ungdom
    Piger på fodboldeventyr i Holland
  • Generelt
    Græsset åbner for forårssæsonen
  • Generelt
    Generalforsamling i HIF
  • Generelt
    Årsberetning af formanden for 2025 Hvalsø IF Fodbold
  • Generelt
    Indkaldelse til generalforsamling 2026
  • Generelt
    U19-drenge holdt jule- og sæsonafslutning
  • Generelt
    Herre og dame senior træner og ledere for forår 2026 er ved at være på plads....
  • Senior
    HIF slår Vordingborg i overbevisende stil
  • Senior
    Stor fodboldweekend i Hvalsø
  • Senior
    Man tror det er løgn
  • Generelt
    U19-drenge vinder pokalfight efter stort comeback
  • Senior
    Kom på stadion i weekenden
  • Generelt
    Fremgang for U19
  • Generelt
    Nye tider for græsset i HIF
  • Senior
    Trænere er næsten på plads hos HIF's seniorhold
  • Generelt
    U19-drenge slutter sæsonen med neglebider-nederlag
  • Ungdom
    Ungdomsafslutning i HIF
  • Senior
    Tilbage i serie 1
  • Senior
    HIF taber pokalfinale
  • Generelt
    HIF-veteraner spiller pokalfinale
  • Ungdom
    U12 drengene åbner forårssæsonen
  • Senior
    HIF-veteraner i pokalfinale
  • Senior
    HIF slår United
  • Ungdom
    Pigefodbold for de yngste
  • Generelt
    Generalforsamling 2025 (1)
  • Generelt
    Endnu et sjællandsmesterskab i Futsal til Hvalsø
  • Generelt
    U19-drenge slår stærk række 1-modstander
  • Senior
    Så ruller bolden igen i Hvalsø IF
Luk